herecomestrouble

Med hensyn til musik. Det går op for mig, at jeg allerede to gange har skrevet om Klaus Lynggaard, herefter har jeg tænkt mig at gøre en dyd ud af det. Ledte efter bonusinfo om Dy Plambeck efter at ha speedlæst hendes helt skønne Buresø-fortælllinger og kom ad omveje forbi anmeldelsen af Klaus Lynggaards debutalbum på gaffa http://gaffa.dk/anmeldelser/view.php/mreview_id=30160 som jeg helt havde glemt at undersøge nærmere, da det kom i september - man kan smuglytte, og det er ikke uinteressant, foreløbig er jeg vild med coveret, må så undersøge sagen om musikken nærmere. Der er en endda en Leonard Cohen-versionering af The Future, det lover godt, ved ikke om det har noget med På Danske læber-projektet at gøre, men hva pokker.

Har lyttet meget mere til den nye Klondyke – er nu behørigt begejstret, men måske kan man bare ikke blive ved med at have samme hurraoplevelse med et band, det er ligesom med forfattere, jeg bliver besat af en nogens måde at skrive og fortælle på og sluger bog efter bog indtil pludselig jeg får nok, det er som god mad, alt med måde og så videre.

Og så er der http://www.pandora.com/, som jeg i princippet synes er en fantastisk opfindelse, men som i virkelighedens verden er lidt irriterende, fordi den hele tiden minder mig om, hvor fantasiløs min smag er, når jeg kun kan komme i tanker om to favoritsange, som maskinen kan sammensætte mine helt egne radiokanaler ud fra. Og når jeg så meget hurtigt bliver træt at den musik, som maskinen finder til mig. Så bliver man irriteret på sig selv og maskinen. Men for folk med en videre og bredere horisont er den sikkert en gevinst.

Jeg har nogle meget fremtrædende monomane træk, både mht. mad og musik, når jeg har åbnet en hvilken som helst mademballage, er jeg mest tilbøjelig til at blive ved med at spise, til pakken er tom. Så kan man smide den tomme pakke ud. Det er meget tilfredsstillende, jeg foretrækker flow i køleskabet. Lean. Det hedder det, hvis det er på en byggeplads. At man kun har de materialer liggende på pladsen, som man har brug for lige nu og her, vel en slags industriel Feng Shui.

Således også med musik. Een cd er nok til mig i meget lang tid ad gangen. Lige nu hører jeg Andersens Drømme http://gaffa.dk/anmeldelser/view.php/mreview_id=29183, det har jeg gjort siden juni, eller hvornår den nu kom på gaden. Jeg prøver at sige til mig selv, at det er fordi jeg lytter i dybden, at jeg kan blive ved med at høre de samme numre igen og igen. At der ikke er noget i vejen, selv om det kan drive andre mennesker til vanvid. At der er en grund til, at repeatknappen er opfundet (som ikke har noget med sex at gøre).

Nikolaj Nørlund spiller i København den 22. marts. Klondyke spiller allerede 2. marts i Vega.