herecomestrouble

Det er bekymrende. Jeg ved godt, at sådan er det for alle, alle glemmer noget de har fået at vide, men det virker alligevel påfaldende, når man pludselig har glemt et eller andet, som man før har vidst. Som da jeg fik den skavank og længe gik rundt og tænkte over, hvad jeg skulle stille op, før jeg til sidst gik til en specialist, han tog sagen meget alvorligt og tog straks en del prøver, før han kunne stille en præcis diagnose og ordinerede fire akutte behandlinger, samtidig med at han gav mig en salve at smøre med og grundigt forklarede mig, hvordan jeg skulle skride frem for at få det mest effektive resultat. Jeg nikkede, det lød trygt og velkendt, jeg var lettet over nu i det mindste at vide, hvad jeg havde at gøre med. Det er ikke så skidt at få en diagnose, det hjælper en til at handle, og jeg var glad for at kunne fortælle Søren, at jeg var blevet diagnosticeret med denne harmløse men dog kroniske lidelse. Derfor var det også så underligt, at han kiggede på mig på den måde og sagde, at det havde jeg da fået konstateret allerede for fem år siden, om jeg havde glemt det? Det, der bekymrer mig, er: Når jeg kan glemme den slags. At jeg har fået det at vide én gang før. Hvad andet kan jeg så ikke også have glemt?