herecomestrouble

Det sker oftere, end jeg bryder mig om at tænke på. At nogen fortæller mig noget vigtigt, og så kan jeg ikke huske, om de har sagt det før. Det virker ikke rigtig fremmed og ikke rigtig bekendt. Og jeg er nødt til at lade som om jeg enten kan huske det eller ikke kan huske det, for netop det midt i mellem er det værste: ligegyldigheden.

Cyf skriver: Er der noget kedeligere end dagbøger skrevet for at blive læst af andre? Det må jeg tænke lidt over.

Det forsømte forår: Når man har noget at falde tilbage på, plejer man også at gøre det.