mandag, maj 15, 2006

 
Elin fra Århus skriver:

"Har været noget træt i denne uge. Så træt at jeg klippede mig godt og grundigt i den ene lillefinger. Den havde gemt sig under en grangren og højre hånd så sit snit til at klippe til, virkelig klippe til. I god tro naturligvis, den kunne ikke se der lå en lille lyserød lillefinger dernede under den grønne gren. Av, for den lede hankat. Jeg klippede selvfølgelig lige rækken af juletræer færdig med fingeren i munden, hvorefter jeg fandt tid til at ligge mig m kvalme og en deraf følgende form for besvimelse. Så ligger man der i juletræsplantagen m armen i vejret mens de andre klipper videre og griner fordi de tror man fjoller. Øh halløjsa, jeg klippede mig i fingeren. Uha oh skræk op bag i pick-up’en m puden og hjem på sofaen i en fart. Var noget fortvivlet over om jeg nu skulle holde hånden oppe i vejret langt over hovedet, bryder mig ikke om at blod løber ned af arm, eller lillefingeren i munden, bryder mig heller ikke om smagen af blod. Føj det er ikke sjovt at rense åbne sår m sæbe! Men det er meget vigtigt at man gør det. Er det koldbrand man undgår? Og så meget holder man alligevel af sin lillefinger på venstre hånd, at det må gøres. Faldt i meget dyb søvn i en halv time. Det var noget af en oplevelse for det lille egern, der ikke kan li at se sit eget blod flyde. Og så er det op og af sted til yoga, for er der noget man trænger til så er det at blive helt afslappet efter sådan en dag. Så pakker jeg fingeren hårdt ind, for nu skal hele kroppen ud og afspændes. Så mere holder man så heller ikke af den finger. Og så står jeg der i upper dog og down dog position og tænker: er det her i grunden særlig afspændende, når jeg mest tænker på hvornår min lillefingerforbinding bløder igennem. Det var godt at få afspændt lænden. Men jeg kan se at min lillefinger kommer til at ligne en form for pukkelpist egnet til skihop. Den gror noget sært sammen. Skulle måske ha været syet. Nå den klager jo ikke. Og et herligt minde om det gode vejr er det. Det var den gang jeg gik i høj solskin og klippede juletræer – og finger.

Jeg håber du får nogle skønne bededage. Jeg vil sidder her og se min finger vokse sammen."

Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?