tirsdag, juni 06, 2006
Det er så fristende, så måske er det ikke så underligt at vi gør det igen og igen, men i længden bliver man træt af det, problemet er bare: Hvordan gør man det, hvordan samler man sig sammen til at springe over hvor gærdet er højest? Jeg forstår det ikke, der er nogen der gør det hver gang, måske er det lettere for dem, måske har de længere ben. Det er lige som med kaniner og heste, det er lettere for dem at løbe op ad bakke end ned ad bakke, det skyldes selvfølgelig deres fysik, deres bagben er stærkere end deres forben, og for kaninernes vedkommende også længere, det gør det besværligt at arbejde sig nedad, tyngdepunktet ligger forkert, styrken bliver uanvendelig, og netop den fornemmelse kender jeg fra mig selv, bare omvendt.