fredag, august 18, 2006

 
Kære Julie Top-Jensen

Tak for din mail, og jeg beklager, at jeg først får svaret dig nu.

Ja, det er rigtigt, at vi i Familie- og Arbejdslivskommissionen opererer ud fra et bredt familiebegreb - og med det mener vi, at vi ikke definerer en familie alene som to voksne og deres biologiske børn. Familien er ikke bare de mennesker, der lever under samme tag, men hele det netværk, man har af familiemedlemmer. Vi har derfor heller ikke en definition af, hvor stor eller lille en familie kan være, for vi indgår alle i familierelationer på den ene eller anden måde. Nogle har børn - andre har ikke deres egne børn, men har så søskende, måske niecer og nevøer, forældre og gamle bedsteforældre, de skal tage hånd om. Og uanset om man har børn eller ej, skal man have mulighed for at kunne pleje sit familieliv.

I kommissionen ser vi derfor på alle typer familiers udfordringer med at få balance i familie- og arbejdslivet. Det vil sige f.eks. de enlige forsørgere, sammenbragte familier, par uden børn, singlernes familieliv etc etc. Nogle har større problemer med balancen end andre, men de er i hvert fald alle med i vores overvejelser.

Jeg håber du kan bruge svaret - du er meget velkommen til at skrive igen, hvis du har andre spørgsmål.

Mange hilsener

Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?