fredag, september 08, 2006
Sådan er det i Indien:
"Kvinder har som deres fornemste opgave at føde familiens sønner. Der kræves mindre af en datter end af en søn. Unge piger har det derfor ganske frit og undgår ofte de krav til opdragelse og uddannelse, som fædre stiller til deres sønner. Men ved ægteskabet indtræffer der en brat afslutning på pigernes gode dage. Det er ægteskabet en pige bliver opdraget til. Først og fremmest skal hun være en god svigerdatter, for hun vil få langt mere at gøre med sin svigermor end med sin mand. Hun tilbringer sin dag i kvindedelen af huset, og møder kun sin mand i helt private stunder.
Når en pige gifter sig, forlader hun familien for evigt og rejser til en fremmed svigermor og en fremmed ægtemand, som hun skal tilbringe livet sammen med. Som nygift kone vil pigen få laveste status i sin nye familie. Hun kan let få skylden for alt som går galt. Forholdet mellem svigermor og svigerdatter er altid dårligt, og ingen venter at det kan blive godt. Familier bliver ofte splittet, fordi kvinderne ikke kan fungere sammen. Ægtemanden har ifølge traditionen ikke lov til offentlig at vise interesse for sin kone. Situationen forandrer sig først, når hun bliver gravid. Da slapper svigermoderen af og kan vise både ømhed og forståelse. Manden bliver stolt, og familien bliver glad.
Med et barn i vente er kvinden blevet et fuldbårent menneske. Hvis hun giver familien en søn, er alt vundet, men en datter er heller ikke dårlig. Hun må fortsat opholde sig i husets inderste værelser, men hun er ikke længere den, der altid bliver trådt på. Får hun ikke børn, er det en forbandelse. Den indiske enkebrænding var en frivillig sag for barnløse kvinder, der ville følge deres ægtemand til bedre marker, frem for at leve den ublide skæbne på jorden som barnløs enke."
(fra www.leksikon.org)
Godt man ikke er inder.
"Kvinder har som deres fornemste opgave at føde familiens sønner. Der kræves mindre af en datter end af en søn. Unge piger har det derfor ganske frit og undgår ofte de krav til opdragelse og uddannelse, som fædre stiller til deres sønner. Men ved ægteskabet indtræffer der en brat afslutning på pigernes gode dage. Det er ægteskabet en pige bliver opdraget til. Først og fremmest skal hun være en god svigerdatter, for hun vil få langt mere at gøre med sin svigermor end med sin mand. Hun tilbringer sin dag i kvindedelen af huset, og møder kun sin mand i helt private stunder.
Når en pige gifter sig, forlader hun familien for evigt og rejser til en fremmed svigermor og en fremmed ægtemand, som hun skal tilbringe livet sammen med. Som nygift kone vil pigen få laveste status i sin nye familie. Hun kan let få skylden for alt som går galt. Forholdet mellem svigermor og svigerdatter er altid dårligt, og ingen venter at det kan blive godt. Familier bliver ofte splittet, fordi kvinderne ikke kan fungere sammen. Ægtemanden har ifølge traditionen ikke lov til offentlig at vise interesse for sin kone. Situationen forandrer sig først, når hun bliver gravid. Da slapper svigermoderen af og kan vise både ømhed og forståelse. Manden bliver stolt, og familien bliver glad.
Med et barn i vente er kvinden blevet et fuldbårent menneske. Hvis hun giver familien en søn, er alt vundet, men en datter er heller ikke dårlig. Hun må fortsat opholde sig i husets inderste værelser, men hun er ikke længere den, der altid bliver trådt på. Får hun ikke børn, er det en forbandelse. Den indiske enkebrænding var en frivillig sag for barnløse kvinder, der ville følge deres ægtemand til bedre marker, frem for at leve den ublide skæbne på jorden som barnløs enke."
(fra www.leksikon.org)
Godt man ikke er inder.
