tirsdag, januar 31, 2006
Det er ligesom med hunde. Mange køber en anden mage til den første, når dén dør. Det er ikke det samme som før, men det er også en slags kærlighed, det at man vil have en der ligner. Ikke fordi man tror de er ens. Men fordi man gerne vil mindes om den første.
mandag, januar 30, 2006
Senere bliver de svagheder, den pågældende model nu engang har, selvfølgelig mere tydelige.
Det er ligesom hvis man falder i søen om vinteren, kroppen trækker blodet ind til organerne. Det er derfor man bliver lammet og kan få kroniske frostskader, pyt med, om der ryger en arm eller et ben, det gælder om at holder hjertet i gang, de vitale dele. Så drejer jeg hovedet og kigger fremad, og så kan jeg mærke suset af blodet, det vender tilbage og løber frit i kroppen igen.
lørdag, januar 28, 2006
Man ved ikke hvad der får én til at elske en bestemt model. Man elsker den bare og det er ikke først og fremmest for dens køreegenskaber, det kunne man tro, når man betragter det udefra, men det er ikke det. Men det at man har valgt lige den. Det er mere det.
torsdag, januar 26, 2006
således opmuntrede tager vi fat på loftet.