onsdag, august 23, 2006

 
Det er ikke altid, at man trænger til det, man har fortjent, og det er ikke altid, at man har fortjent det, man trænger til.

mandag, august 21, 2006

 
Lisa og Tina tegnede efter, det blev de ved med, også efter det med Anker Jørgensen.

fredag, august 18, 2006

 
Kære Julie Top-Jensen

Tak for din mail, og jeg beklager, at jeg først får svaret dig nu.

Ja, det er rigtigt, at vi i Familie- og Arbejdslivskommissionen opererer ud fra et bredt familiebegreb - og med det mener vi, at vi ikke definerer en familie alene som to voksne og deres biologiske børn. Familien er ikke bare de mennesker, der lever under samme tag, men hele det netværk, man har af familiemedlemmer. Vi har derfor heller ikke en definition af, hvor stor eller lille en familie kan være, for vi indgår alle i familierelationer på den ene eller anden måde. Nogle har børn - andre har ikke deres egne børn, men har så søskende, måske niecer og nevøer, forældre og gamle bedsteforældre, de skal tage hånd om. Og uanset om man har børn eller ej, skal man have mulighed for at kunne pleje sit familieliv.

I kommissionen ser vi derfor på alle typer familiers udfordringer med at få balance i familie- og arbejdslivet. Det vil sige f.eks. de enlige forsørgere, sammenbragte familier, par uden børn, singlernes familieliv etc etc. Nogle har større problemer med balancen end andre, men de er i hvert fald alle med i vores overvejelser.

Jeg håber du kan bruge svaret - du er meget velkommen til at skrive igen, hvis du har andre spørgsmål.

Mange hilsener

torsdag, august 17, 2006

 
Det er videnskabeligt bevist, at hvis man lægger et grædende spædbarn frem og fortæller folk at det er en pige, agerer de anderledes, end hvis man fortæller dem, at samme grædende spædbarn er en dreng: Hvis de tror, det er en pige, trøster de, hvisker, pusler og er blide. Hvis de tror, det er en dreng, snakker de, griner, leger og opmuntrer. Og det er bare et eksempel. Hvad fanden skal man stille op mod den slags?

onsdag, august 16, 2006

 
Kære Familie- og Arbejdslivskommissionen.

Jeg forstår på jeres hjemmeside, at I har en definition af, hvad en familie er - efter eget udsagn " et bredt familiebegreb". Hvad dækker det begreb? Hvor lille kan en familie være? Hvor stor?

Med venlig hilsen og på forhånd tak for hjælpen,

Julie Top-Jensen

torsdag, august 10, 2006

 
Jeg tager hørebøffer på
Og går ud for at gå
En tur med Shostakovich
Jeg går ad Enghavevej
Og tænker på dig
I solens skarpe blitz
Jeg har været væk i en tid
Jeg var i exil
Som pikador i Bunuels Madrid
mens du holdt lav profil...

Desdemonas Pikador, Klondyke
(lær at spille den selv på http://klondyke.dk/sange/desdemona.htm)

torsdag, august 03, 2006

 
Er du den samme nu som du var som barn?

tirsdag, august 01, 2006

 
Nogen mennesker er det umuligt at smile til, det preller af, man prøver at sende et lille blegt smil afsted, men selv det kan næsten ikke lade sig gøre, det er som om de kan stoppe det, allerede før det breder sig på ens eget ansigt. Der skal ligesom være en modtager, før man rigtig kan smile. Det kan sagtens være en, som ikke ved, at han eller hun skal til at blive smilet til, man kan godt overraske med et smil, men de der har bestemt sig for ikke at blive smilet til, dem kan man ikke komme nogen vegne med. Prøv selv og fortæl mig så, om jeg ikke har ret.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?